Der var træning for de fleste muskler i aftenens møde med "Rasmus' Rædselsbane". Og hverken børn (små såvel samt større) eller voksne tager skade af fysisk træning, så der blev svinget og klatret, hoppet, balanceret, løbet, zig-zagget og "dippet" til den store guldmedalje. Lidt taekwondogrundteknikker (og noget teori) blev det også til, inden aftenen sluttede af med, at Hans Peter fik overrakt sit Kukkiwon DAN-certifikat :-)
Når kampsport bliver til kunst :-)
Dagens træning stod primært på teknik, brug af hofte og skuldre (hvem sagde Vild med Dans??), fokus på bevægelse i parallelstand og sidestand (joochoom-seogi og dwit-koobi) og tilhørende slag, spark og blokeringer :-) Og det så faktisk ret pænt ud, så mon ikke vi snart skal have en graduering? ;-)
I dag havde vi gitterhjelmene og handskerne med i klubben, så vi kunne få lidt føling med at slå - og med at blive slået på!! :-) Behørigt stille og roligt, men det er meget sundt at afprøve det vi træner - i praksis ;-)