Dagens lille taekwondo-teori-quiz: Hvilket spark laver lego-fyren på billedet?

Torsdag d. 30. august fejrede Viborg Taekwondo Klub 1-års fødselsdag. Ved samme lejlighed fejrede vi da også lige de nye bælter fra gradueringen lige før sommerferien og dem på sommerlejren. Endelig var der også "officiel" indvielse af klublokalet, hvor Mik, Bjørn og Jonas er i godt i gang med at udfolde deres kreative evner :-)

Fra de støvede (meget støvede) arkiver har jeg fundet dette klip, fra dengang i 1995, da jeg fik sort bælte - som den første på Bornholm...
PS. Det var altså pænt varmt den dag, det blev optaget :-)

I morgen går det løs! Det bliver dejligt at komme i gang igen - og mon ikke der skulle have sneget sig et par nye ideer til den daglige træning ind i løbet af sommerlejren?

Vi ses i morgen :-)

/Rasmus